Grillo er først og fremmest en af de mest repræsentative hvide druesorter på Sicilien, og har sin oprindelse historisk i middelalderen. Faktisk mener nogle, at den kan dateres tilbage til det 8. århundrede, hvor den blev født fra en naturlig krydsning mellem to andre typiske sicilianske druer, Catarratto og Zibibbo (eller Moscato d’Alessandria).
Fra Marsala til hvidvin.
Grillo har længe været brugt hovedsageligt til fremstilling af Marsala DOC (hedvin), takket være dens evne til at opnå et højt sukkerindhold og samtidig bevare en god syre. To vigtige egenskaber for at lave en god vin generelt. Vendepunktet kom dog først i 1990’erne, hvor Grillo begyndte at blive produceret som en ren hvidvin, altså uden at blive blandet med andre sorter. På den måde blev hele dens potentiale udnyttet til at blive en fyldig, elegant og frisk hvidvin med en masse mineralitet. I dag er Grillo en af de mest dyrkede vinsorter på Sicilien og kan dyrkes i hele regionen med D.O.C. applikationen. For at lave en Grillo D.O.C er der nogle regler, der skal følges. En af de vigtigste regler er, at det ikke er tilladt at blande mosten med mere end 15 % af andre vinsorter. De fleste producenter producerer 100 % Grillo, og vinfremstillingen foregår med blød presning af druerne og gæring ved kontrolleret temperatur (omkring 18°C) i rustfri ståltanke, selvom der er nogle moderne eksempler, hvor en del af vinen er gæret eller modnet på franske egetræsbarriques, hvilket gør vinen mere kompleks. Som med mange andre vinstokke opnås den bedst mulige kvalitet til Grillo i de bakkede områder på det vestlige Sicilien. Det er tørre, ventilerede og lyse områder, men med den rette jordfugtighed (jorden må hverken være for fugtig eller for tør). Plantetætheden må ikke være mindre end 3200 vinstokke pr. hektar, og det maksimale udbytte tilladt i produktionsspecifikationen er 13 tons druer.
Hvordan skal en god Grillo være i glasset?
En god Grillo har en mere eller mindre intens strågul farve med grønlige reflekser. I næsen oplever du delikate blomster- og frugtaromaer, lidt tropiske, men med strejf af citrusfrugter som citron og grapefrugt, hvid fersken, gyldent æble og middelhavsaromatiske urter som timian og rosmarin. Munden må ikke mangle friskhed, smag og harmoni. Den skal have god mineralitet og en lang, tilfredsstillende finish. Det mindste alkoholindhold, der kræves af DOC-applikationen, er 11,5 % vol, men en kvalitets Grillo er højere end 12,5 % vol.
Som vi ofte ser i vores vinbar, er Grillo frem for alt god til en aperitif med lidt saltbaserede chips, men det er måske et noget banalt svar. Fra min tid på Sicilien kan jeg huske, at jeg ofte så Grillo parret med fingermad baseret på grøntsager, friske oste eller skaldyr. Det er naturligvis også en hvidvin, der passer godt til fiskeretter fra det sicilianske køkken, såsom rå røde rejer eller muslingesuppe, eller den lækre sicilianske “fritto di paranza”: stegte fisk, som fås ved omhyggeligt at vaske små fisk, dyppe dem i mel, og derefter stege dem i rigeligt olie.
Når vi drikker vin, ved vi virkelig, hvad der er i den? Efter et italiensk tv-program “Report” afslørede nogle snedige og ukorrekte fremgangsmåder i fremstillingen
Så har Dennis Bach Groth været med i det lyserøde Køkken. Her bliver der lavet den klassiske italienske ret “Aglio, Olio e Peperoncino”, og vinen er selvfølgelig Pinot Grigio fra Castello di Roncade.
