Prosecco er guld

Prosecco er guld, olie, som en aktie, hvor værdien stiger og falder på børsen, men med et flot resultat hidtil, der har bragt en masse rigdom til vinproducenterne i Veneto. Prosecco er hurtigt blevet den mest eksporterede vin i verden, og har skabt en masse jobs og italiensk stolthed. I 2018 blev der ca. produceret 470 millioner flasker og for at sælge i sådanne mængder skal man være god, men frem for alt skal man have et godt produkt for pengene, og alt dette har Prosecco.

Hvad er Prosecco, og hvor længe kan denne succes fortsætte?
Alt dette og meget mere vil jeg gerne tale om i denne artikel. Først og fremmest må vi være ærlige og sige, at vi alle er forbløffet over denne næsten succesrige kommercielle “BOOM” indtil nu, men vi må også indrømme, at hvis vi er kommet så langt, er det ikke uden tegn på problemer. Her specificerer jeg at se tegn på uretfærdig handel og manglende evne til at nå frem til stabile regler for fremtiden eller i det mindste at anvende dem. Prosecco-problemet er ikke produktet som sådan, da det er et brand, der har nået et højt niveau og kan forblive der i lang tid, hvis det er muligt at opnå en kvalitetsaftale mellem producenterne, som er hovedproblemet i mine øjne. Nogle producenter synes at forsøge at få en hurtig fortjeneste uden virkelig at tro på en fremtid med Prosecco, og jeg skal være ærlig at sige, at ofte kan man desværre også smage det på kvaliteten. Prosecco D.O.C eller D.O.C.G, som ofte findes på hjemmemarkedet eller de udenlandske markeder, har ofte dårlig kvalitet, og det værste er, at det indrømmer selv importørerne: Den skal kun bruges til Spritz, siger de. Men Prosecco burde ikke være dette, noget har vi gjordt forkert, tænker jeg. Først og fremmest må jeg sige, at for at lave en god Sprizz skal man bruge en god Prosecco, det er en appel til både producenten og køberen. Hvad angår os producenter, bør vi holde op med at tilfredsstille kunden lige meget hvad, også når han ikke ønsker at betale. Skal vi have en fremtid, er vi nød til at tilstræbe en god kvalitetspris, og en aftale mellem samtlige producenter om at opretholde dette. Okay, jeg får tit af vide, at selv Champagne ikke altid er af høj kvalitet, og det er også sandt, at mange ikke er gode, men her må vi uddybe, at de er helt forskellige produkter. Champagne i sig selv produceres på mange forskellige måder og er aldrig den samme, hvor Prosecco fra dette synspunkt er mere ensartet. De bedste Champagner er blandt de bedste vine i verden, og som brandværdi er Champagne utvivlsomt den stærkeste. Derfor er det svært at tro, at mærket skulle kunne lide nogen form for skade på lang sigt. Prosecco er noget helt andet, den bliver aldrig den bedste i verden, men måske en af ​​de nemmeste at drikke, hvis den laves ordenligt, og vi bør koncentrere os om dette, en mousserende vin til alle. I sidste ende, det store flertal af markedet kræver en simpel vin, ikke en kompliceret. Drikke Prosecco formidler behagelighed og tilpasser sig forskellige kombinationer. Den kan indtages som en aperitif eller kombineret med internationale retter, den har aldrig et højt alkoholindhold og kan derfor indtages til særlige lejligheder om morgenen, til frokost eller til middag, men frem for alt må jeg sige det igen: Hvis den har et godt forhold mellem kvalitet og pris, men frem for alt må vi ikke udelukke kvaliteten. Dette er de elementer, der afgør Prosecco’s fremtidige succes. Men hvis vi glemmer kvaliteten, hvis det bliver mere og mere en kamp mellem fattige sælgere, mellem hvem der tilbyder den laveste pris, vil skæbnen ikke være den samme som Champagne, som nok skal klare sig, men i stedet som Lambrusco, der nærmest er helt glemt idag. Ærgerligt, for der findes virkelig gode Lambrusco vine. 

Mere kultur til forbrugerne

Hvad angår alle vine, må vi også kræve mere kultur fra forbrugernes side, fra dem der køber, da de i sidste ende er ansvarlige for hvad de drikker og spiser. De skal forstå, at Prosecco eller andre produkter generelt ikke er de samme, bare fordi de har samme navn, faktisk er der ret mange faktorer, der kan påvirke kvaliteten: jorden, klimaet, men frem for alt producenten selv. Hvad angår vin kan vi sige ret trivielt: Hvis druen er sund og rask, vil produktet være godt. Hvis druen ikke er sund og rask, vil produktet ikke være godt, eller i det mindste af kvalitet. Naturligvis må vi skelne mellem kvalitet og god smag, behagelighed. For eksempel, en vin fuld af sukker eller en præfabrikeret hamburger, uden at nævne nogle navne, vil altid finde sine kunder, men det betyder ikke, at produkterne er af kvalitet. Hvert år er der et nyt publikum af unge, der kommer direkte fra “Smirnoff Ice”, og det er desværre svært at tro, at den første vin de smager, vil være en tør rødvin som Villa Giustinian. Og det er her, at jeg vender tilbage til emnet om mere kultur til forbrugerne, som ofte spørger mig, hvordan man ved, om et produkt er godt eller ej. Det er ikke let at forstå, hvis man ikke arbejder i denne sektor. For dem der plejer at vælge den smukkeste etiket eller billigste vin på hylden, den de allerede kender, som når jeg for eksempel køber tandpasta og min uvidenhed i sektoren fører mig til at tage det mest genkendeligt produkt fra reklamekampagnerne, og selvom min bevisthed siger, at jeg sandsynligvis ikke har taget det bedste produkt for pengene, må jeg ærligt talt bare indrømme, at jeg ellers ikke ved, hvad jeg skulle vælge. Ideen om at vælge et produkt som alle andre, gør min beslutning sikker. En tandlæge ville muligvis grine under overskægget, som jeg selv, når det drejer sig om vin, det overskæg jeg naturligvis ikke har. Hvad angår vinen, udover en naturlig kvalitetsforandring mellem årgangene, må vi først se på produktionsområdet med henblik på at forstå eventuelle klimatiske vanskeligheder der skulle være. Så ville jeg se på prisen, hvis den er for lav, ville jeg have nogen tvivl. Selvfølgelig er ideen om prisen ikke altid korrekt, fordi forbrugeren ser ikke nettoprisen, altså det som importøren betaler. Den endelige pris afhænger af skat og hvor meget importøren ønsker at tjene i sidste ende. Det bedste ville være at smage på vinen for at få en afgørende ide. Som nævnt før, i dette tilfælde ville jeg anbefale Jer at prøve en tør vin, da de søde vine har en tendens til at overdække smagen. Men næsten ingen har mulighed for at smage på en vin i en butik, før de køber den, og derfor køber jeg personligt fra producenter, som jeg allerede kender. De billigere vine i store distributionsforretninger kommer ofte fra kooperativer, og jeg prøver så meget som muligt at undgå dem: For jeg ved måske hvor vinene produceres, men næppe hvem der dyrker druerne. Et kooperativ fastsætter hvert år en fast pris på druer per kilo til bønderne. En pris, der varierer i forhold til årgangen, men det er sikkert, at prisen bliver aldrig for høj. Den kooperative salgsstyrke er baseret på mængde til en lav pris, dette er markedet. Jeg finder det logisk, at bønderne kun har ét mål, at producere så meget som muligt og spare så meget som muligt på arbejdet, det betyder en højere fortjeneste, men bestemt ikke i kvalitet. Landmanden er ikke interesseret i hvordan slutproduktet bliver. Der vil altid være kontrol, at landmændene ikke kommer direkte med rådne druer, men den udenlandske efterspørgsel på Prosecco og andre italienske produkter er blevet så overdrevne fra at produktionssynspunkt, at man i de senere år har accepteret næsten alt uden den store kontrol.

Tilbud

Tour de France & Champagne

Det største cykelløb i verden, Tour de France, begynder i København med det såkaldte Grand Départ. I den forbindelse afholder vi en Champagnesmagning i Groth

Læs mere »
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.